
Ole Lindskov kan også kaldes Danmarks “Grand Old Man”. Han har optrådt næsten overalt og for mange tusind mennesker gennem de sidste 60 år. Ole Lindskovs koncerter er garant for et par timers hygge med små anekdoter, “sandfærdige fortællinger”, høj latter og måske en lille tåre i øjenkrogen, men under alle omstændigheder – countrymusiik fra dengang. Alle de sange, man troede man havde glemt, vil få minderne til at stå i kø.