Her ved mindestenen, nedenfor Kjellerup skole, med årstallet 1889 plantede Christopher Krabbe, som formand for Foreningen for plantning ved Kjellerup det første bøgetræ. Hermed blev grundstenen lagt til det stisystem, vi i dag kalder Krabbes Grønne Ring.

Krabbe kommer til byen

En junidag i 1886 kom en lille rank, gråskægget mand ridende ind i Kjellerup. Det var byens nye herredsfoged Christopher Krabbe. Hans ærinde var at finde en passende grund til bygning af bolig og kontor.

En kreds af fremtrædende borgere skænkede da en grund på Østergade til byggeriet. Krabbe var arving til Hald Hovedgård, og den nye herredsfogedbolig fremstår som en mindre udgave af denne. I folkemunde bliver den kaldt ”Lille Hald”.

Den 52-årige Herredsfoged besad byens fornemste embede, da vedkommende både havde beføjelser som politimester, anklager og dommer.

Christopher Krabbe er uden sammenligning den enkeltperson, der har betydet mest for Kjellerups udvikling.

I de 23 år han boede i Kjellerup, voksede byen fra 300 til 1000 indbyggere. Hans fremsynethed resulterede i etablering af skole, institutioner og ikke mindst en byplan med byggevedtægter.

Christoffer Krabbe stillede sig i 1889 i spidsen for Beplantningsforeningen, hvis formål var at skabe læ på de vindblæste skrænter mod nord og vest. Kjellerup Kommuneskole blev taget i brug i 1901, så da var træerne her allerede 11 år gamle.

I årene fra 1889 til 1897 tilplantede man strækningen fra Sygehusdalen til Møllen. Denne strækning udgør i dag den oprindelige del af Krabbes Grønne Ring. Beplantningsforeningen blev nedlagt i 1920, og alle aktiver og forpligtelser overgik til det offentlige.

Ringen er sluttet

Skrænterne fra skolen til Grønningen stod nu for tur og en naturpark blev anlagt med plads til en campingplads, der dog lukkede igen i 1969.

I 60’erne blev en gangtunnel under Grønningen etableret, og stisystemet kunne udbygges mod syd langs Dyhrs mark.

Dette stisystem blev i 2020 forlænget til Silkeborgvej, og fire år senere blev Fuglemoseskoven skabt. Med etableringen af stien fra Silkeborgvej, forbi Kernens oplevelsespark, Hundeskoven til Hasselvej og Dalsgaard skov, blev Ringen sluttet.

Stisystemet går hele vejen rundt om byen, og er 10,3 km i sin fulde længde.

Christopher Krabbe blev født i 1833 og døde i 1913. Han sad i folketinget i 35 år, deraf de 10 som formand, og var forsvarsminister 1909-1910.

Den 28. juni 1910 samledes en stor del af Kjellerups borgere foran Tinghuset for at hædre Christopher Krabbe ved afsløring af en buste.

Billeder: Krabbestenen og buste.

Skovbakken har sit navn efter en pavillon, som var placeret her fra 1898, indtil den brændte i 1951. Det var en pavillon, som var ejet af Borger- og Håndværkerforeningen, og den var byens populære danse- og samlingssted i sommermånederne. På grunden er der i dag er en slags bypark, hvor over der svæver en stålring, som symboliserer Den Grønne Ring. På nabogrunden ligger Kjellerup Hallen fra 1968. Hallen blev opført for midler indsamlet af byens borgere, og fungerer i dag som skolehal. Som genbo til Skovbakken opførtes Kjellerup Kommuneskole i 1901. Skolen, der gennem tiden er udvidet og ombygget fl ere gange, har gjort et stort indhug i Ringens oprindelige beplantning. Sygehusdalen har i lange perioder været en vigtig del af byens fritidsliv og et fælles samlingssted for byens borgere. I dag er brugerne først og fremmest skolen, spejderne og de mange gående. Ser man mod vest over Dalen skimtes det ”nye” sygehus fra 1932. Det ”gamle” Sygehus blev indviet 21. februar 1914 som ”Syge- og Epidemihuset i Kjellerup”. Kjellerup Sygehus blev fusioneret med Viborg Sygehus i 2000, og lukkede helt i 2010.

Naturhistorie

Sygehusdalen, der blev dannet under tredje istid, gennemskæres på langs af sygehusbækken, et mindre vandløb med udløb i Tange Å. Dalen var oprindeligt åben og meget udsat for vestenvinden. Derfor valgte Christopher Krabbe og beplantningsforeningen netop dette sted til at begynde deres arbejde. Målet var at skabe læ for vinden og samtidig øge mængden af træer i området. Det var desuden helt i tråd med slutningen af 1800-tallets danske tanker om nødvendigheden af mere skovvækst. Ved et bøgetræ, nær nedgangen fra skolen til Dalen, kan man se en mindesten, som fortæller, at her plantedes det første bøgetræ i år 1889. I dag er Sygehusdalen omkranset af høje bøgetræer og en smule stynet ellekrat. I april og maj er bunden dækket af et ”tæppe” af anemoner og gul vorterod. Ved indgangen fra Vestergade er der en bænk, som er tegnet af bysbarnet designeren Mads Odgård.

Billede: Skovbakken som den så ud inden branden i 1951

Mamrelund og Anlægget er en del af den oprindelige Krabbes Grønne Ring, der blev påbegyndt i 1889. Her i dalen nord for Vestergade lå engang, tilbagetrukket fra vejen, et kønt gammelt bindingsværkshus. Her boede tækkemand Søren Abraham Sørensen, kaldet Abraham. Derfor blev området i folkemunde døbt Mamrelund. Efter hans død købte og istandsatte turistforeningen huset. Det blev herefter laughus for håndværkerne, og senere overtog spejderne det. Huset nedbrændte 12. september 1956. Uheldigvis var brandvæsenet på øvelse i Nørskovlund og nåede ikke frem i tide. Huset blev ikke genopbygget. Fra Mamrelund fortsætter Dalen gennem Anlægget frem til den oprindelige hovedvej mellem Viborg og Silkeborg (Nørregade), som blev anlagt af Enrico Dalgas i 1857. Her fi ndes en portal af granitsten, som markerer en af indgangene til Ringen. I 1950 blev der opført nogle pensionistboliger i Fredensgade. I den forbindelse blev det sumpede område nedenfor omdannet til små damme med regnvandstilførsel. Dammene er i dag små vandhuller med salamandere, vandkalve og guldsmede.

Naturhistorie

Bevoksningen i dalen består primært af bøg, poppel, el og birk. På gamle matrikelkort kan man se, at dalen har været udstykket i små englodder. Dalens bund har været frodig engjord, hvor bønderne fra gammel tid kunne hente hø til husdyrene. Går man i dag en tur i dalen, ser man store væltede eller fældede træer ligge på kryds og tværs i dalbunden. Det skyldes nutidens natursyn, hvor der skal være områder, hvor naturen passer sig selv. Det giver biodiversitet til gavn for insekt- og dyreliv.

Kunst i ringen

Rundt i Ringen er der opstillet 14 små skulpturer udført af billedkunstner Jens Erik Kjeldsen. Større værker af kunstneren kan ses ved Arena Midt og ved Sandgårdsparken. Flere steder i Ringen bør man stoppe op og nyde Jonas Suk Nielsens træskærerarbejde. Kjellerupdrengen Mads Odgårds bænke lyser op fl ere steder i Ringen. Samme kunstner står bag stolekunsten, som pryder to af byens rundkørsler.

Billeder: Mamrelund som det så ud inden branden i 1956.

Krabbeshøj er en del af den oprindelige ring fra 1889, som Christopher Krabbe lod beplante. Fra toppen af højen, som er det højeste punkt i Kjellerup, kunne man efter sigende tidligere se syv kirker nemlig: Hørup, Levring, Vinderslev, Vium, Grathe, Elsborg og Sjørslev.

Kulturhistorie

Før 1889 var højen og de omkringliggende bakker uden træer. For at give læ for nordvestenvinden og øge skovbeplantningen førte man, med Christoffer Krabbe i spidsen, Ringen videre gennem byens nordlige udkant. Senere udbyggedes området med togstation, remise, brandstation og eksportslagteri. Slagteriet havde, da det var på sit højeste, omkring 100 mand ansat. I dag er slagteriet nedlagt efter 103 års virke. I den gamle remise har Kjellerup Brandmuseum til huse. Museet rummer Danmarks største samling af brandslukningseffekter. I 1912 blev Kjellerup en stationsby, da der blev anlagt en jernbane fra Kjellerup til Rødkjærsbro. I 1924 udvidedes strækningen med en forbindelse fra Kjellerup til Silkeborg. Kjellerupbanen blev nedlagt i 1968. Der blev eksproprieret 1000 m2 af Ringen til gangbro over de fi re spor. Broen blev bygget som en ”luftbro” og nedrevet i 1988. En lille del af banesporene er i dag udlagt til gang- og cykelsti. I 1912 byggede murermester Chr. E. Mogensen Halvmånen, som blev et yndet udfl ugtsmål. Her var borde, bænke og en fl agstang, og der blev fl aget på nationale fl agdage. Om vinteren blev skrænterne mod nord brugt som kælkebakke. Fra Halvmånen fører Kærlighedsstien i dag ned til den gamle stationsbygning. Oprindeligt gik den ned til Herredsfogedbygningen på Østergade. Området nedenfor de 55 trappetrin mod Hørup Kirke hedder ”Tivoli”. Ejeren af Hørup Mølle oprettede her et populært sommerforlystelsessted med musik, dans og udskænkning. Det gik lystigt til, når der blev danset og festet på det anlagte trægulv tæt på Mølledammen. Det var her, beplantningsforeningen plantede de sidste bøgetræer i 1897, otte år efter, at man var startet ved skolen. Her slutter den oprindelige Krabbes Grønne Ring.

Naturhistorie

Ringen er på Krabbeshøj et smalt skovbælte af eg og bøg. Kigger man mod nord fra højen, ser man Tange Ådalen, som gennemstrømmes af Tange Å. Tange Å, der er cirka 30 km lang, har sit udspring ved Grathe Hede syd for Thorning, og sit udløb i Tange Sø. Den er en del af Gudenåsystemet og afvander på sin vej et stort landbrugsområde. Vandløbet har gennem tiden givet vigtig vandkraft til Kjærsholm Mølle, Humle Mølle og Hørup Mølle. Skråningerne i Ådalen bliver i dag nænsomt afgræsset. Dalbunden er særdeles fugtig, sumpet og dækket af pilekrat. I sommermånederne kan man høre nattergalen. Skoven øst for Halvmånen er højstammet bøgeskov med et karakteristisk fugle- og planteliv.

Billeder: Halvmånen og udsigten derfra i gamle dage. Derudover er der også et billede fra i dag.

Hørup er en af fi re mindre bebyggelser, nemlig: Almtoft, Gl. Kjellerup, Dalsgaard og Hørup. Efter etableringen af hovedvejen mellem Viborg og Silkeborg i 1857 voksede de sammen og blev til Kjellerup. Byens fødsel er blevet fastlagt til den 8. juni 1869, da herredsfogeden den dag fl yttede sit kontor fra Holgersdal ved Levring til Vestergade 4 øst for Gl. Kjellerup.

Kirken

På kirkebakkens top knejser Hørup Kirke op over landskabet og byen. Den oprindelige kirke stammer fra ca. år 1200. Den blev opført som en typisk romansk kvadrestenskirke. I sengotisk tid omkring 1400-tallet blev der tilføjet et tårn ved kirkens vestende. Sådan fremstod den i sit ydre indtil 30. oktober 1872, hvor et kuglelyn under et voldsomt uvejr ødelagde kirken. Kirken genopførtes i nogenlunde samme form og på samme sted som den oprindelige kirke. Det meste af inventaret blev reddet og genindsat i kirken. Kirken blev indviet og taget i brug i 1874. Kirken, der ligger i Hørup sogn, har ingen præstegård. Det skyldes, at sognet indtil slutningen af 1800-tallet var et anneks til Levring sogn. Da præsten boede i Levring, blev sognet styret herfra. Begge kirker hørte til Lysgaard Herred. I dag hører de ind under Ikast- Brande provsti.

Ting- og arresthuset

Over for kirken ligger Ting- og Arresthuset, som blev opført i 1836, udvidet i 1859, og var i brug frem til 1909, hvor dets funktioner blev fl yttet til det nye tinghus på Torvet. Kjellerup og Omegns Valgmenighed ejer bygningen, som i dag benyttes som præstebolig. Menigheden, der blev oprettet i 1917, bygger på et kristent grundtvigiansk grundlag.

Vand skaber natur

Området langs Tange Å, mellem Hørup Mølle og trapperne op til Halvmånen, kaldes for Tivoli”. Ådalens bund er her særdeles sumpet og byder på en naturlig ”sumpskov” domineret af gamle elletræer. Her fi ndes et mangeartet insekt- og dyreliv, som er beskrevet på en tavle ved broen, med overskriften; Vand skaber natur.

Billeder: Hørup Kirke efter 1872 samt Ting- og arresthuset.

Christopher Krabbe kom til Kjellerup i 1886 som byens nye herredsfoged. 52 år gammel. At være herredsfoged indebar, at man på én gang havde beføjelser som politimester, anklager og dommer. Han byggede sig en statelig bolig, der også fungerede som kontor, på Østergade 28. Krabbe var arving til Hald Hovedgård, og den nye herredsfogedbolig blev bygget som en kopi af denne. I folkemunde blev stedet kaldt Lille Hald. Krabbe var en meget dynamisk og visionær mand. I de 23 år, han boede i Kjellerup, voksede byen fra 300 til 1.000 indbyggere. Hans fremsynethed resulterede i etablering af skole, institutioner og offentlige kontorer og ikke mindst i en byplan med byggevedtægter. Han er uden sammenligning den person, der har betydet mest for Kjellerups udvikling. Arbejdet med byplanen startede i 1889, i »Foreningen for Plantning ved Kjellerup og Regulering af Byens Bebyggelse«, som dermed også grundlagde stisystemet Ringen. Formålet med foreningen var at skabe læ ved de golde skrænter mod vest og nord. Neden for skolen, hvor de første bøgetræer blev plantet i 1889, blev der sat en mindesten. Christopher Krabbe blev født den 20. juli 1833. Han sad i folketinget i 35 år, heraf de 10 som formand, og han var forsvarsminister 1909-1910. Han døde den 22. sept. 1913 og ligger begravet på Finderup Kirkegård. Krabbes bolig, som senere kaldtes dommerkontoret, mistede sin funktion i 2007, da Kjellerup Retskreds blev nedlagt. I dag fungerer bygningen som udlejningsejendom.

Kjellerup, en korsvejsby

Kjellerup by voksede op omkring korsvejen, som dannedes, da den nye landevej Silkeborg-Viborg blev etableret. Den 8. juni 1869 fl yttede herredsfogeden fra Holgersdal til Kjellerup, hvorefter denne dato betegnes som byens fødselsdag. Der var på det tidspunkt 36 indbyggere i fem huse i Kjellerup. Byen voksede dog hurtigt og i 1894 var der 625 indbyggere. Beplantningen af det grønne bælte blev fi nansieret gennem kontingenter, aktiebreve og større donationer fra Håndværker og Borgerforeningen. Beplantningen skred hurtigt frem mod vest og nordøst og afsluttedes i 1897 ved Hørup Mølle. Halvmånen blev bygget, og der blev anlagt en sti op til kirken via en nybygget bro. Beplantningsforeningen blev nedlagt i 1920, og alle aktiver og forpligtelser overgik til det offentlige. Men Ringen fortsatte. Skrænterne fra skolen til Grønningen blev beplantet. En naturpark blev anlagt med plads til vandrehjem og senere campingplads. Vandrehjemmet blev lukket i 1976, og bygningerne overdraget til spejderne. Campingpladsen blev pga. for ringe besøgstal lukket nogle år forinden. I 60’erne blev en gangtunnel under Grønningen etableret, og stisystemet kunne udbygges mod syd langs Dyhrs mark i retning mod Almtoft. Dette stisystem blev i 2020 forlænget til Silkeborgvej, og fi re år senere blev Fuglemoseskoven skabt ved plantning af ikke mindre end 47.125 træer mod syd og vest. Med etableringen af stien fra Silkeborgvej, forbi Kernens oplevelsespark og Hundeskoven til Hasselvej, blev Ringen sluttet.

Vi skylder en stor tak til tidligere sogneråd, byråd, embedsmænd, Håndværker- og Borgerforening, lokalråd og mange ildsjæle for at have færdiggjort Ringen, som hele vejen rundt måler 10,3 km.

Billeder: Krabbe var arving til Hald Hovedgård, og den nye herredsfogedbolig blev bygget som en kopi af denne. I folkemunde blev stedet kaldt Lille Hald. Derudover er der billeder af den nye sti.

Denne tavle har ingen tekst, men skal opleves derude eller kan ses her: Naturtavle om vandløbet

Hørup er en af de fi re mindre bebyggelser: Almtoft, Gl. Kjellerup, Dalsgaard og Hørup, som voksede sammen og blev til Kjellerup, efter at hovedvejen mellem Viborg og Silkeborg var anlagt i 1857. Kjellerup bys fødselsdag blev senere fastlagt til den 8. juni 1869. Den dag fl yttedes herredsfogedkontoret fra Holgersdal ved Levring til Vestergade 4 i Kjellerup.

Hørup Mølle

Det danske landskab har siden slutningen af 900-tallet været præget af vandmøller. Da en mølle kunne erstatte helt op til 100 mands arbejdskraft, var det ingen tilfældighed, at møllerne havde en stor bevågenhed fra adelen og kongens side. Vandet var, udover dyr og mennesker, den eneste stabile energikilde. Hørup Mølle med tilhørende landbrugsbygninger lå her ved Tange Å neden for Kirkebakken. Møllen, der blev bygget og i mange år ejet af Aunsbjerg Gods, kan dateres tilbage til 1477. Den blev bygget som en underfaldsmølle, hvilket betyder, at vandet løber under møllehjulet. Fordelen ved den type mølle er, at den kun behøver et vandfald på 30 til 60 cm. Ulempen er, at der ikke kan hentes så meget energi og kraft ud af møllen. Hørup Mølle er ombygget fl ere gange. Den sidste ombygning blev foretaget i 1860 med vandløb gennem bygningen. Vandet fra den opdæmmede mølledam sørgede for energi til mølledriften. Da mølledammen mudrede til, blev åen ført uden om bygningen. Gennem tiden har bygningerne rummet farveri, spinderi, karteri, valkeri, foderstof og frysehus. I 1991 blev det meste af mølleområdets bygninger nedrevet. Den eneste tilbageværende bygning er i dag indrettet til lejligheder.

Kjellerup Andelsmejeri

På modsatte side af vejen, for foden af Kirkebakken, lå Kjellerup Andelsmejeri. I dag er kun mejeribestyrerens bolig tilbage. Mejeriet blev oprettet i 1892 af områdets landmænd og lukket som egentligt mejeri i 1971.

Plankebroen bag Møllen

På foranledning af Kjellerup Lokalråd og med økonomisk støtte fra Friluftsrådet og Silkeborg Kommune indviedes i 2024 en gangbro. Broen, som er bygget i douglasgran, er 272 meter lang, Træbroen fører den gående gennem den tidligere mølledam og over Tange Å, som her smukt snor sig gennem området. Ådalens bund er her særdeles sumpet og byder på en naturlig ”sumpskov” domineret af gamle elletræer. Her fi ndes et mangeartet insekt- og dyreliv, som er beskrevet på en tavle ved broen.

Billede: Hørup Mølle som den så ud inden nedrivningen i 1991.

Dalsgaard var der indtil midten af 1600-tallet kun en enkelt gård. Den nævnes første gang i skriftlige kilder fra år 1500. Der er dog fundet keramik, hvor gården lå, der med nogen sikkerhed dateres til 1300-tallet. Jorden blev i 1683 udstykket fra Palstrup Gods, som da ejede store skovstrækninger ind over Hindbjerg, Astrup og det nuværende Dalsgaard. På bakken ved Illervej mod Nørskovlund ligger Ny Dalsgaard. Gården er fl yttet fra bysamfundet Dalsgaard (hvor der i dag er hundeskov) og opført af Jens Christensen i 1799. Fra 1808 til 1846 har der boet herredsfogeder på Ny Dalsgaard, og samtidig var der herredsfogedkontor. Men allerede inden Ny Dalsgaard blev fl yttet, boede der herredsfogeder på stedet. Landsbyens østre gård (den, der blev fl yttet) har været beboet af herredsfoged Niels Jacobsen, fra 1671 til 1685, Mathias Melchiorsen, fra 1685 til 1692 og Rasmus Jacobsen Holst 1693 – 1713. I 1808 blev gården købt af Johan Holstein, der var herredsfoged i Lysgaard-Hids Herred. Han efterfulgtes i 1825 af Henrik Hansen Holm, som samtidig købte ejendommen. I 1833 blev det oprindelige stuehus revet ned og erstattet af et nyt og større hus. Husets fundament er dannet af sten fra den gamle kirke i Engesvang, som svenskerne havde lagt i ruiner under svenskekrigene (1500-1700-tallet). Omkring 45 vognlæs blev der transporteret efter et samarbejde med fl ere af egnens øvrige herredsfogeder. Hovedbygningen er opført i en stil, der var sædvanlig for større gårde i Slesvig. Placeringen var begyndelsen til en udvikling, som med tiden fi k landsbyerne Hørup, Almtoft og Gl. Kjellerup til at smelte sammen i ét Kjellerup, der senere fi k tinghus, sygehus og jernbanestation. Da den gamle herredsfoged Holm døde i 1863, ønskede hans efterfølger, Haxthausen, at købe Ny Dalsgaard, men denne var imidlertid blevet slægtsgård. Haxthausen købte derefter Holgersdal på vejen mellem Kjellerup og Levring. Det var hans efterfølger, herredsfoged Herholt, som fl yttede kontoret til Vestergade 4 i Kjellerup den 8. juni 1869. Denne dag er efterfølgende betegnet som byens fødselsdag. Den næste i rækken af herredsfogeder var Christopher Krabbe, som i 1887 byggede ”Lille Hald” i Østergade. Denne prægtige bolig blev senere til Dommerkontor og er i dag ejet af et boligselskab.

Dalsgaard skov og Kjellerupbanen

Dalsgaard bæk danner på dette sted skellet mellem den kommunale skov, som Krabbes Grønne Ring gennemløber, og den privatejede Dalsgaard skov. Dalsgaard skov bærer præg af stor variation. Her fi ndes mere end 300 år gamle løvtræer. Det menes, at skoven har aner tilbage til middelalderen. I 1912 blev Kjellerup en stationsby, da der blev anlagt en jernbane fra Kjellerup til Rødkjærsbro. I 1924 udvidedes strækningen med en forbindelse fra Kjellerup til Silkeborg. Kjellerupbanen passerede netop her på den anden side af Illervej og blev nedlagt i 1968.

Denne tavle har ingen tekst, men skal opleves derude eller kan ses her: Naturtavle Dalsgaard Skov

Bjerget er Kjellerups store idræts- og fritidsområde. Her fi ndes håndbold- og fodboldbaner, tennisog padelanlæg, klubhuse, skyttehus, multibane, amfi scene, cirkusplads samt baner til krolf, kroket og petanque. Arena Midt blev indviet i 2010 og hytterne i 2018, samtidig med færdiggørelse af Arena Parken, der er under konstant udvikling og forbedring. I 2024 blev det store børnehus på Hasselvej taget i brug. Bjerget har fået sit navn efter en bonde, der gik under navnet Jeppe (inspireret af Holbergs Jeppe på Bjerget). Han dyrkede jorden på højdedraget øst for den voksende by. Kjellerup IF’s klubhus ligger omtrent, hvor Jeppes ejendom lå. Ved Bjergslugten mellem kolonihaverne og Jeppes gård lå byens losseplads. Da Arena Midt skulle bygges, fandt arkæologer to små gamle teglovne, som stammede fra jernalderen.

Natursyn

De kommunale skove i Silkeborg Kommune drives bæredygtigt for at forbedre rekreative værdier og naturværdier. Kommunen står for naturplejen i Ringen og naturgenopretning i udvalgte naturområder. Formålet er at bevare naturen og fremme biodiversiteten. Væltede og udgåede træer får lov til at ligge og rådne til stor gavn for fugle, svampe, insekter og mikroorganismer. På tre udvalgte steder i Ringen er der mulighed for at blive klogere på naturen i netop dette område. I Dalsgaard skov, ved broen bag Hørup Mølle og på Fuglemosestien. Her bag infoskiltet er et indhegnet område, hvor Kjellerup Kogræsserlaug hvert forår udsætter en kreaturbesætning, som sørger for en nænsom afgræsning og naturpleje i ringen. På den anden side af Dalsgaard bæk ligger Ny Dalsgaard og en skovbegravelsesplads.

Kvalitetssti

Dansk Vandrelaug har i 2024 certifi ceret Krabbes Grønne Ring som ”Kvalitetssti”, hvilke der kun er to af i hele Silkeborg Kommune. En kvalitetssti er en vandresti i naturen langt væk fra trafi kstøj og industriområder, og hvor man går på så lidt asfalt som muligt. En kvalitetssti har start- og slutpunkt samme sted og indeholder en række gode oplevelser. Stien er ordentligt afmærket med foldere, skilte og QR-koder.

Dalsgaard, som nærværende område kaldes, opstod i midten af 1600-tallet. Den er den mindste af 4 historiske bebyggelser. Ud over Dalsgaard er der tale om: Hørup, Gl. Kjellerup og Almtoft. De små bysamfund voksede senere sammen og blev til Kjellerup. Oprindeligt bestod området Dalsgaard kun af en enkelt stor gård, som med nogen usikkerhed kan dateres tilbage til det 13. århundrede. Denne gård lå placeret præcis her ved hundeskoven og skiltet, hvor du står nu… I midten af 1600-tallet delte man de to store gårde i fi re halvgårde med tilhørende fæster. Disse gårde udgjorde Dalsgaard by frem til 1700-tallet, hvor de to gårde deltes i fi re halvgårde. Der boede nu 6 familier i byen. Ved udskiftningen i 1791 samledes markerne, og gårdene fl yttede ud. Hermed forsvandt Dalsgaard by fra landkortet. Området har bevaret navnet Dalsgaard takket være de to gårde Ny Dalsgaard og Gl. Dalsgaard, som stadig eksisterer – samt Dalsgaard skov. Hundeskoven bag hegnet er på 3,5 hektar med farbare grusstier på kryds og tværs. Der findes bord-bænksæt i hundeskoven.

Ringens historie

Krabbes Grønne Ring har en samlet længde på 10,3 km. Den oprindelige ring er et resultat af, at byens driftige herredsfoged Krabbe i 1889 var initiativtager til oprettelsen af en beplantningsforening. Denne havde til formål at skabe læ ved de vindblæste skrænter, der omkransede byen. I 1889 påbegyndte man tilplantningen af området fra skolen til Møllen. Projektet blev afsluttet i 1897. Mange driftige borgere har efterfølgende fortsat arbejdet med at forlænge ringen, stykke for stykke. Sidste etape, som blev afsluttet i 2021, er stykket her fra Hundeskoven, via Industrivej og Kernen frem til Silkeborgvej. Kjellerup Kogræsserlaug udsætter hvert forår en kreaturbesætning, som sørger for en nænsom afgræsning af udvalgte områder i Ringen. De kommunale skove i Silkeborg Kommune drives bæredygtigt for at forbedre rekreative værdier og naturværdier. Formålet er at bevare naturen og fremme biodiversiteten. Væltede træer får i stor udstrækning lov til at ligge og rådne til gavn for fugle, svampe, insekter og mikroorganismer.

Kunst i Ringen

Rundt i Ringen er opstillet 14 små skulpturer udført af billedkunstner Jens Erik Kjeldsen. Der er de fl este steder ca. 1 km mellem kunstværkerne. Større værker af samme kunstner kan opleves foran Arena Midt og ved Sandgårdsparken. Disse stenskulpturer er udhugget på Grønland og derefter fragtet til Kjellerup. Kjellerupdrengen Mads Odgårds bænke lyser op fl ere steder i Ringen. Samme kunstner står bag stolekunsten, som pryder to af byens rundkørsler. Det er også Mads Odgård, der er kunstneren bag søjleskulpturerne i Vestergade.

Aktivitetstilbuddet Kernen er et dagtilbud til voksne psykisk– og fysisk handicappede og er en del af Silkeborg Kommunes Socialafdeling. Kernen danner den daglige ramme for 60-65 borgere, som på hverdagene fra 8.00-15.30 arbejder med og deltager i forskellige aktiviteter. Aktiviteterne er tilrettelagt med udgangspunkt i den enkelte borgers interesse, behov og funktionsniveau.

Siden 2005 har Kernen’s parkhold arbejdet med at bygge denne Oplevelsesparken op. Borgerne deltager både i opbygningen og i den efterfølgende vedligeholdelse. Parken er borgernes arbejdsplads, hvor de med stolthed deltager i den fortsatte udvikling af området. De vil meget gerne dele deres dejlige område med dig/jer der benytter området og håber at i vil hjælpe med at passe godt på det hele.

Kunstnerhaven

Kunstnerhaven ligger i forbindelse med Kernen’s Atelier, og er tænkt som et kreativt åndehul der forbinder kunst med farverige planter og dufte. I haven er der et lille vandløb som når den er i gang bidrager med en skøn rislende lyd.  Fra den højtbeliggende have er der rigtig god udsigt ud over resten af parken. Kunstnerhaven er opført i 2006 og støttet med fondsmidler fra Erhvervsstyrelsen.

Sansehaven

Sansehaven byder på et hav af oplevelser for alle sanser. En del af sansehaven ligger i skoven, hvor små stier og pladser giver mulighed for en lille rundtur i træernes skygge. Den øvrige del befinder sig i mere lyse omgivelser, hvor der er krydderhave, og en lille sø. Sansehaven er lavet i 2007 og støttet med midler fra Naturstyrelsen.

Bocciabanen

Bocciabanen består af selve banen, samt en lille kørestolsvenlig tilskuertribune. Her er der mulighed for at have mange sjove timer både som aktiv – og som tilskuer. Banen er bygget i 2008 med støtte fra Nordea Fonden.

Værksted og opholdsrum for borgerne

Værkstedet og opholdsrummet er omdrejningspunktet for de borgere og personale, som arbejder i parken til dagligt. Her bliver der bygget borde, bænke og broer til parken – og plæneklippere og øvrige maskiner bliver passet og plejet. Opholdshuset har et produktionsrum, hvor nogle af borgerne arbejder med produktionsopgave for lokale firmaer. Værkstedet er bygget i 2007 og blev i 2014 udvidet med den nye opholdsbygning.

Boldbanen

Boldbanen midt i parken, kan bruges til fodbold, hockey – eller helt andre aktiviteter.Her er der god læ og bænke på langsiden til dem som kigger på. Boldbanen giver også mulighed for at opstille et telt eller scene til underholdning. Boldbanen er støttet med midler fra Erhvervs- og byggestyrelsen.

Shelterpladsen

Shelterpladsen er en skøn ramme for masser af friluftsliv. Et stort opholdshus med bænke danner midtpunkt for fire omkringliggende shelters. Pladsen er omgivet at en lille skov med mange frugt- og bærbuske, der giver god læ. I forlængelse af opholdshuset er der opstillet et lille overdækket udekøkken og to små huse, som indeholder båludstyr m.m. Der må gerne tændes bål udenfor opholdshytten i bålfadet og der er mulighed for at købe brænde og betale med MobilePay. Ordensregler, priser og Mobilepay nr. fremgår af information i bålhytten. Shelterpladsen er opbygget i 2009 med støtte fra Friluftsrådet.

Minigolfbanen

Minigolfbanen er en brugt bane, som vi overtog fra Lysbro Uddannelsescenter og tidligere har den lagt på Århusvejens camping i Silkeborg. Vi overtog banen i meget dårlig stand og borgerne brugte en vinter på at renovere den efter bedste evne. Selvom banen er slidt håber vi at den stadig kan give underholdende spilletimer her i Kjellerup. I det lille hus ved banen er der Stave, pointblokke og bolde, som frit kan benyttes helt gratis. Det er dog muligt at donere et beløb på MobilePay til banens løbende vedligehold. Ordensregler og MobilePay nr. findes i det lille hus på banen.

God fornøjelse med vores dejlige oplevelsespark

Vi håber at du vil få glæde og gavn af området, som du frit kan benytte. Parken er en del af Krabbes Grønne Ring, og er således offentlig tilgængelig for alle. Vi kan derfor ikke garantere at man kan få området helt for sig selv.
Ved opholdsbygningen midt i parken er der adgang til handicapvenligt toilet. Hvis du gerne vil vide mere om parken og mulighederne er du velkommen til at kontakte os – eller kigge forbi.

Vi er i parken mandag-fredag fra kl. 8.00 – 15.30

I dette tidsrum kan vi også kontaktes på telefon: 30 54 78 71 eller 23 30 86 14

Denne tavle har ingen tekst, men skal opleves derude eller kan ses her: Naturtavle Fuglemoseskoven

For mere end 200 år siden var dette det yderste af Kjellerup ejerlav og kun dårligt opdyrket. Det var her, man sendte får og kvier ud på græs. Området har formentlig været helt træløst og båret præg af hede, moser og overdrev. Overdreven græsning og udpining af jorden har medført hededannelse. Mange steder har jorden været meget lerholdig, og Kjellerup Teglværk kan fi ndes på gamle matrikelkort fra midten af 1800-tallet, hvor man også fi nder navne som Kjellerup Hede, Windersløv Hede, Granmosen og Fuglemosen.

Kogeriet

Senere blev teglværket erstattet af Kjellerup Destruktionsanstalt, et kogeri for selvdøde dyr. Der var 8-10 mand ansat, og virksomheden sendte en stærk stank ind over byen samt urenset spildevand i Sygehusbækken, hvilket også var med til at lukke byens campingplads. Udledningerne fra virksomheden belastede området i en sådan grad, at den blev lukket i 1972 efter 41 års virke. En stor del af området øst for Fuglemosen fungerer i dag som erhvervsområde.

Fuglemoseskoven

Området her var tidligere landbrugsjord, men er i dag med i et stort skovrejsningsprojekt mod syd og vest. Der er i 2024 plantet 47.125 træer i den nye Fuglemoseskov mod syd. Fuglemosens mange vandhuller er dybe teglgrave. I dag huser området et rigt dyreliv. Kjellerupnavnet betyder sandsynligvis udfl ytningen ved kilden. Centralt i landskabsbilledet står Tange Å, som har sit udspring på Grathe Hede og sit udløb i Tange Sø. Sygehusbækken mod vest og Dalsgaard Bæk mod øst spiller en væsentlig rolle i morænelandskabet, dannet under sidste istid. Det Grønne Bælte. Ringen. Krabbes Grønne Ring. Kært barn har mange navne. Stisystemet er et produkt af mange driftige Kjellerupborgeres indsats siden 1889. Centralt i fortællingen står den dynamiske herredsfoged Christopher Krabbe. Ringen er i dag bundet sammen af stisystemer og er 10,3 km i sin fulde længde.

Området her kaldes fra gammel tid for ”Djævleøerne”. Vandet var opdæmmet, og der var mange små ”øer” i form mægtige græstuer. Områdets bønder havde græssende køer her i slugten, og græstuerne lokkede kreaturerne ud i det dybe og sumpede vand. Når kreaturerne til tider sad fast i mudderet og skulle bringes i sikkerhed, var det jo naturligt at benævne dem for ”De djævelens øer”, som i folkemunde blot blev til Djævleøerne. Kjellerup Håndværker- og Borgerforening har gennem årene været meget aktiv i udviklingen af Krabbes Grønne Ring. I 1937-38 blev Turistforeningen stiftet, og i 1943 var foreningen meget aktiv ved udviklingen af Krabbes Ring med beplantning frem til Grønningen. Borgere forærede eller udlejede arealer i dette område til Beplantningsforeningen. I 1968 blev Grønningen og viadukten under denne etableret for at føre den tunge trafi k uden om byens midte. Viadukten var fra starten tænkt som en mulighed for at udvide Ringens stisystem. Ved Grønningen fi ndes en af fl ere portaler af granitsten, der markerer indgangen til Ringen. Disse er sponsoreret af pengeinstitutter, Kjellerupegnens Kunstsamling mv. I 1998 etablerede Kjellerup Håndværker- og Borgerforening en krydderurtehave i Krabbes Grønne Ring ved Grønningen. Kommunen gør hvert år sansehaven forårsklar med friske krydderurter, som derefter er til fri afbenyttelse for byens borgere. Frugthaven langs Fuglemosevej er tilplantet af Kjellerup Lokalråd i 2023 og passes af et Frugtlaug af frivillige borgere. Som det er tilfældet med Sansehaven, er Frugthaven til glæde for alle byens borgere og et sted, hvor man frit kan hente frugt til eget forbrug. I haverne er opstillet borde og bænke, så man i ro og mag kan nyde årets gang. Frugthaven har mange forskellige sorter af æbler, pærer, blommer og kirsebær, som alle er beskrevet på en oplysningstavle. Der er desuden nøddetræer, blomster og bistader. Der er også en afdeling med pil. Haven skal bidrage til at styrke fællesskaber på tværs af generationer og familier.

Naturhistorie

I dag er området præget af et enkelt vandhul, og området er under tilgroning med tjørn. Der kan være helt hvidt af tjørne- og hyldeblomster i maj og juni til glæde for lokale biavlere. Tilsvarende er der rødt af bær i efteråret og vintermånederne til glæde for fugle som sjaggere, vindrosler og silkehaler.

Kjellerupnavnet betyder sandsynligvis udfl ytningen ved kilden. Centralt i landskabsbilledet står Tange Å. I nærværende område er det Sygehusbækken, der præger morænelandskabet. Mod øst spiller Dalsgaard Bæk en lignende rolle. Krabbes Grønne Ring er et resultat af mange driftige Kjellerupborgeres indsats gennem mere end 130 år. Centralt i fortællingen står herredsfoged Christopher Krabbe. Tiden efter 1864 kaldte på opdyrkning og beplantning. I 1889 stiftede Krabbe en beplantningsforening. De lyngklædte og vindblæste skrænter rundt om byen skulle tilplantes for at skabe læ. I årene frem til 1897 blev strækningen fra skolen til Hørup Mølle beplantet. Beplantningsforeningen blev nedlagt i 1920, og alle aktiver overgik til det offentlige. Men Ringen fortsatte. Skrænterne fra skolen til Grønningen blev tilplantet. En naturpark blev anlagt med plads til en campingplads og på Skolevangen et vandrehjem. Begge er for længst nedlagt, men de røde træbarakker vidner om en tid med liv og glade dage i området. Pladsen benyttes i dag til forskellige arrangementer. Fx har Den Kongelige Ballet optrådt på plænen to gange.

Et mørkt kapitel

Under besættelsen havde tyskerne base på skolen. I august 1944 blev en ung tysk soldat, der havde forsøgt at desertere, henrettet her i dalen. Attenårige Gerhard Friederich Ludwig havde siddet i arrest på skolen for en forseelse og fl ygtede hen over loftet og ud af byen. Flugten bringer den unge mand til Rødkjærsbro, hvor han pågribes. Fanefl ugt under krigstilstand straffes med tab af liv og ære. Den 2. august om morgenen føres Gerhard, siddende på en kiste på en vogn, til den nyanlagte naturpark. Et par kommandoer. Med bind for øjnene fæstnes soldaten til en pæl og en bragende skudserie afslutter ceremonien. Gerhard Ludwigs dom omfatter også ærestab, og han skulle derfor have været begravet ved pælen i dalen, men kommandanten havde lovet Gerhard evig hvile i indviet jord. Derfor føres hans kiste til Hørup Kirkegård, hvor han, uden kirkelig medvirken, begraves.

Billeder: I bunden af dalen var der frem til 1969 en dejlig campingplads. Træhuset i baggrunden, der husede toilet, kontor og kiosk, blev efter lukningen fl yttet til Hauge og ombygget til klubhus. Billedet er fra 1965.