fbpx
Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Guidet fælleslæsning af Blichers noveller

07. november

Museum Silkeborg Blicheregnen fejrer gennem hele 2024 200-året for udgivelsen af St. St. Blichers novelle Brudstykker af en Landsbydegns Dagbog.

Torsdag 7. november kl. 19.30 kan du komme med til en guidet fælleslæsning med lektor Mads Nordholt, hvor vi læser Blicher. En guidet fælleslæsning er ikke et foredrag om Blicher eller en studiekreds i hans litteratur, men en fælles læsning af en af Blichers noveller. Vi læser novellen sammen i en mindre gruppe, og Mads Nordholt er moderator.

Det kræver ingen forhåndsviden om Blicher eller kendskab til hans litteratur at være med til denne læsning, så alle kan være med. Det kræver heller ikke, at man investerer i en novellesamling, for teksterne bliver udleveret. Til gengæld er pladsen begrænset til maksimalt 8 deltagere, så alle kan få plads i samtalen.

Mads Nordholt vælger teksten og et digt til perspektivering, og han læser begge tekster for gruppen. Undervejs holder vi pauser fra læsningen, så vi kan tale om det, vi lige har hørt. Så dyk ned i litteraturen sammen med Mads og bliv klogere på Blichers verden og måske din egen.

Da guidet fælleslæsning fungerer bedst, hvis man møder uforberedt, er tekstvalget hemmeligt indtil vi mødes. Men det vil være en af Blichers noveller!

Tid: Torsdag 7. november kl. 19.30
Sted: Blicheregnes hyggelige kaffestue
Pris: 60 kr. inkl. adgang til museet, husk tilmelding

Arrangementet er en del af fejringen af Blichers noveller i anledning af 200året for udgivelsen af Brudstykker af en Landsbydegns Dagbog.

Detaljer

Dato:
07. november
Begivenhed Kategorier:
, ,