fbpx

 SKOLE I

KJELLERUP

 

Trekløverskolen er Silkeborg kommunes største skole. Trekløverskolen dækker over tre afdelinger fordelt på tre matrikler i Kjellerup, Vinderslev og Sjørslev.

På alle tre afdelinger har de skoleforløb fra 0. til 6. årgang. Overbygningen er placeret i Kjellerup, ligesom skolens modtageafdeling for tosprogede elever er placeret her.

Læs mere om skolerne nedenfor.

Skole

Afdeling Kjellerup

  • Trekløverskolen afdeling Kjellerup er placeret midt i Kjellerup By, men samtidig lige op til byens grønne og rekreative område Dalen, der er en del af ”Krabbes grønne ring”. Et naturskønt område, som benyttes meget til både undervisning- og fritidsaktiviteter.
  • Skolens bygninger er velholdte og velfungerende, da de gennemgik en større renovering i 2018-2020. De består af en ældre bygningsmasse og en nyere tilbygning. Skolen har en mindre sportsplads og et lege- og aktivitetsområde.
  • Afdelingen i Kjellerup har godt 700 elever.
  • De har nem adgang til Mosaikken, der rummer et fælles folke- og skolebibliotek, fablab-lokaler, administration, personalefaciliteter og hallen, der er placeret lige ved siden af afdelingen, bruges til idræts- og fritidsaktiviteter, og derudover har de også placeret en del af deres idræt i Arena Midt.
  • Læs mere om Trekløverskolens afdeling Kjellerup her: Kjellerup

Afdeling Sjørslev

  • De fysiske rammer i Sjørslev er velholdte og velfungerende. De består af en ældre bygningsmasse og en nyere tilbygning.
  • Afdelingen rummer klasselokaler til et spor fra 0. til 6. årg. med flere grupperum og fællesrum. Der er faglokaler til billedkunst, natur/teknologi, madkundskab, håndværk og design samt musik, og derudover er der et bibliotek og et fablab.
  • Indendørs idrætsundervisning og andre aktiviteter, der kræver god plads, foregår i Egnscentret, der er nabo til skolen. Der er gode og fine udendørsfaciliter med en sportsplads og et lege- og aktivitetsområde.
  • I afdelingen i Sjørslev har de godt 100 elever.
  • Sjørslev er en velfungerende mindre landsby, der sammen med den nærliggende landsby, Demstrup, udgør befolkningsgrundlaget for Trekløverskolens afdeling i Sjørslev. Til sammen er der ca. 700 indbyggere. 
  • Læs mere om Trekløverskolens afdeling Sjørslev her: Sjørslev

Afdeling Vinderslev

  • Vinderslevs fysiske rammer er i god stand og giver muligheder for mange forskellige måder at organisere den daglige undervisning på. Den ældste del af skolen er fra 1965, og i 2002 blev skolen udvidet med en større fløj.
  • I Vinderslev er der klasselokaler til et spor fra 0. til 6. årg.
  • Der er faglokaler til billedkunst, natur/teknologi, madkundskab, håndværk og design og musik. Derudover er der et bibliotek og en gymnastiksal.
  • Der er gode udendørsfaciliteter præget af rigtig god plads med flere lege- og aktivitetsområder og en sportsplads. Der er let adgang til den omkringliggende natur.
  • I afdelingen i Vinderslev er der godt 80 elever.
  • Vinderslev er en velfungerende mindre landsby med ca. 500 indbyggere, præget af et godt lokalt sammenhold og et godt og aktivt foreningsliv.
  • Læs mere om Trekløverskolens afdeling Vinderslev her: Vinderslev
Kjellerup skole
Kjellerup skole
Kjellerup skole
Kjellerup skole