Foredrag med sognepræst Gerda N. Jessen
Hvad er det særlige ved mennesker? Hvad adskiller os fra andre levende væsner? Svaret får vi i Biblens første sider, hvor det er Guds blik på Adam og Eva, der gør dem til noget andet end dyr. Det blik hviler altid på os og gør os til noget særligt, men giver os også et stort ansvar.
Men meget i vores tid – og særligt de sociale medier – har givet os en ny måde at se os selv og hinanden på: Hvad betyder det for os og for vores liv med hinanden? Har det gamle menneskesyn fra Biblen stadig noget at bidrage med?
Gerda N. Jessen er sognepræst i Vorning, Kvorning og Hammershøj sogne. Hun er en levende fortæller, og hendes ord vil vække eftertanke. Pris 50 kr. inkl. kaffe og kage.
Alle er velkommen til dette K44 arrangement i Kirkecenteret i Kjellerup