Indlæser Begivenheder

Den Gamle Biograf præsenterer

ALLAN OLSEN

i Arena Midt, Kjellerup

Koncerten er kl. 20 (dørene åbnes kl. 19.00)

Med mere end 20 pladeudgivelser og over 40 år
som turnerende, er det ingen overdrivelse at kalde
Allan Olsen én af grundpillerne i dansk
sangskrivning og entertainment.

Olsen har de seneste år cementeret sin helt særlige position i showbiz.
Siden han i 2013 slap havkatte-pladen, JØWT løs i musikbranchens hyttefad, har han
disket op med anderledes og nytænkte vinkler på et liv som sanger, sangskriver – og
senest osse som forfatter i Danmark.
Erindringsbøgerne Tilfældigt Strejfet og Laksetrappen blev kaldt mesterværker af pressen,
og blev bestsellere hos publikum.
Netop nu turnerer Allan Olsen landet rundt på sin forsamlingshus-turné, ’På Afveje’. 49
intime koncerter derude, hvor folk oftes lever udenfor mediernes – og de optrædendes
bevågenhed.

Samtlige datoer på Allan Olsen På Afveje-turné er for længst udsolgt, men til glæde for
dem, der gik forgæves, kan vi nu præsentere Olsens’ koncertplaner for sommeren 2020.
Allan Olsen’s repertoire spænder over hele hans brede sang-katalog, der gør brug af
hele paletten, fra rock til folk, rap og á capella.
Allan Olsen er altid garant for et sjældent højt niveau ved sine optrædender.
Måske fordi han aldrig har mistet respekten for sit skønne publikum…

 

Ny lokation

For at kunne opfylde retningslinierne for Corona samt undgå en aflysning, er Den Gamle Biograf gået sammen med Arena Midt. Det betyder nu at vi har plads til at gennemføre en sikker koncert!
Koncerten var i første omgang udsolgt, men flytningen giver os mulighed for at sætte endnu 100 billetter til salg.

BEMÆRK Spørgsmål mv. vedr. arrangementet bedes rettet til info@dengamlebio.dk

Læs mere og se alle DGB arrangementer på dengamlebio.dk