Indlæser Begivenheder
Denne begivenhed er allerede afholdt.

Arrangementet er UDSAT grundet situationen vedr. Coronavirus

Vi vil gerne, igen i år, give en anerkendelse til byens og omegnens mange frivillige. Ildsjæle, der er med til at styrke fællesskab og sammenhold.

Men hvem skal kåres som ”Årets Ildsjæl”?

Frem til 13. februar 2020, kan du nominere en eller flere personer, som du synes fortjener opmærksomhed.

Årets ildsjæl er en person som alle yder en ekstraordinær, frivillig og ulønnet indsats. Blandt disse udvælges fem personer/grupper, som der kan stemmes på til en finale.

Alle har mulighed for at afgive en stemme, og være med til at afgøre, hvem der skal kåres som Årets Ildsjæl 2020. Og alle, der stemmer på den endelige vinder, er med i konkurrencen om nogle fine vingaver.

Vinderen vil blive fundet ved en sammentælling, af de indkomne stemmer samt stemmerne fra et lokalt dommerpanel, bestående af medlemmer af Arena Midts bestyrelse samt Kjellerup Tidende.

Prisen til ”Årets Ildsjæl” vil blive uddelt ved Arena Midts generalforsamling onsdag den 17. juni kl. 20.00.

Alle er velkomne.